I CityCare kører vi med Altid Faste Specialpriser. Det er din garanti for, at prisen altid er lav og fornuftig. Se gældende priser her.

Book din tid via vores online booking, ring på 71990586, eller send en mail på info@citycare.dk.

OM CITYCARE

Se videoen nedenfor, og lær mere om CityCare Hellerup

Kun det bedste er godt nok!

Hos CityCare vil du kun blive behandlet af højtuddannet fagligt personale, der stiller mindst lige så store krav til resultatet af din behandling, som du selv gør, og vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Per Bjerregaard er en af Danmarks anerkendte plastikkirurger, og det er ham, der gennemfører en del af konsultationerne hos CityCare, mens dygtige sygeplejersker står for de konkrete behandlinger.

Hos CityCare er du sikret:

  • Højtuddannet og erfarent personale
  • God tid til rådgivning
  • Et sikkert, naturligt og tilfredsstillende resultat af behandlingen.

Det skal altid være en god oplevelse hos CityCare

CityCare åbnede i 2013, og det har fra start af været vigtigt fos os at skabe en klinik, hvor stemningen er afslappet, hvor medarbejderne udover at være søde og imødekommende også er højtuddannede og erfarne, og hvor kunden oplever at være i centrum for en rigtig rar oplevelse, der udmønter sig i et naturligt resultat.

Klinikken, som ligger i hjertet af Hellerup, er hyggeligt indrettet med en afslappet atmosfære, og her er fokus på behandlinger med Botox, filler og laser.

Vi ved, at det kan være et stort skridt at beslutte sig for at få behandling med Botox og filler, og derfor er det så vigtigt at møde et personale, der er imødekommende og forstår ens tøven og usikkerhed, og som ikke mindst giver sig god tid til at rådgive og vejlede.

Per Bjerregaard er klinikkens lægefaglige anker med mange års erfaring, og klinikken drives i det daglige af Pia Rust, som er uddannet sygeplejerske og har mere end 25 års erfaring med faget.

Per og Pia har kendt hinanden i mange år og altid haft stor gensidig respekt. Per er en af klinikkens grundlæggere, og Pia blev i de tidlige år ansat som sygeplejerske på klinikken. I 2023 blev klinikken hendes, og hun overtog også den daglige drift.

Større selvtilid giver større livsglæde

Per Bjerregaard er en af Danmarks mest anerkendte plastikkirurger, og det er ham, der gennemfører en del af konsultationerne hos CityCare, mens dygtige sygeplejersker står for de konkrete behandlinger. Til daglig udfører Per Bjerregaard operationer som øjenlåg og arkorrektioner i en plastikkirurgisk klinik i Hørsholm.

”Jeg har altid være fascineret af plastikkirurgiens muligheder, fordi den i så udpræget grad øger menneskers livsglæde og selvtillid. Hvis man bliver mere tilfreds med sig selv, bliver man også gladere for livet. Så enkelt er det, og man kan opnå store resultater selv med meget små indgreb,” siger Per Bjerregaard.

Et surt udtryk med hængende mundvige kan fx ændres enten ved brug af filler eller ved en mikrooperation, der løfter mundvigene.

”Det er sjældent, jeg møder mennesker, hvor jeg ikke forstår deres ønske om forandring. Hvis man er en ung kvinde på 35 år, der har mistet barmen efter amning af et par børn, er ønsket om en brystforøgende operation meget reelt, og hvis man altid skal høre for, at man ser sur eller træt ud, giver det god mening at bruge de muligheder, der er for at ændre sit udtryk. Når det en sjælden gang sker, at mennesker kommer til mig med et urealistisk ønske, afviser jeg uden tøven at lave behandlingen, hvis jeg er af den overbevisning, at den ikke vil gøre patienten glad, eller der måske endda er risiko for, at den vil gøre patienten skade.”

Det skal se naturligt ud

De færreste mennesker har et ønske om at skabe store forandringer; oftest handler det blot om at bremse tiden en lille smule.

”Det, jeg hører hyppigst, når folk overvejer Botox og filler er, at ’nu må det ikke blive alt for ekstremt’. De færreste har et ønske om at komme til at se 10 år yngre ud; de ønsker bare i højere grad at ligne det billede, de har af sig selv. Hvis man ændrer for meget på sit udseende, kan man risikere at ryge ud af sin aldersgruppe, så man ikke længere ligner sine jævnaldrende, og det giver ikke mening. Det handler jo ikke om, at vi skal lave os om, men om at vi skal bruge de muligheder, der eksisterer for at justere de ting, der generer os hver eneste dag, når vi kigger os i spejlet, og som måske endda begrænser os i det, vi har lyst til. Så bliver det unødvendigt begrænsende, når mulighederne for forandring er så mangfoldige,” slutter Per Bjerregaard.

Book en gratis konsultation

Hos CityCare kan du altid booke en gratis konsultation, hvilket vi anbefaler, og det er også lovpligtigt, inden du får lavet din første behandling hos os. Det vil glæde os rigtig meget at se dig til en kop kaffe og en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig. 

HOLD DIG OPDATERET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret på, hvad der sker hos CityCare.

Designet af Nord Media - Copyright CityCare, Strandvejen 86, st., 2900 Hellerup - 71 99 05 86 - Info@citycare.dk