FEDTFRYSNING
Bagrund for behandlingen
Hos CityCare vil du kun blive behandlet af højtuddannelde sygeplejersker og læger, der stiller mindst lige så store krav til resultatet af din behandling, som du selv gør, og vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens retningslinier. Per Bjerregaard er en af Danmarks mest anerkendte plastikkirurger, og det er ham, der gennemfører en del af konsultationerne hos CityCare, mens dygtige sygeplejersker står for de konkrete behandlinger.
Fedtfrysning eller fedtsugning?
For de, der ønsker relativt hurtige resultater uden at ville udsætte sig selv for en operation med de risici, det indebærer, eller som ikke ønsker nogen lang genoptræningstid, kan en fedtfrysning være det helt rigtige valg.
Med en fedtfrysning kommer du aldrig under kniven, og du undgår derved en lang række risici, lang genoptræningstid og andre ulemper, der ellers er ved operationer.

Book en gratis konsultation
Hos CityCare kan du altid booke en gratis konsultation, hvis du overvejer at få en af vores plastikkirurgiske behandlinger. Hvis du ønsker en af vores kosmetiske behandlinger, kan du booke den direkte i vores bookingsystem.
Fedtfrysning er ideelt til fedtreduktion på:
- Mave
- Kærlighedshåndtag (muffintop)
- Inderlår
- Yderlår
- Bh-delle
- Lænd
- Mormor-arme
- Dobbelthage/hals
- Mandebryster
Sådan foregår det
Fedtfrysningen benytter køle-energi til at nedbryde fedtcellerne permanent. En applikator suger sig fast på området på kroppen, hvor behandlingen skal foretages. Applikatoren fungerer som en slags sugekop, som suger fedtet ind mellem to køleplader. Herefter aktiveres kølepladerne til en specifik temperatur, hvorefter fedtcellerne bliver sårbare og dør. Fedtfrysningen beskadiger hverken hud, muskler, blodkar eller nerver under behandlingen. Maskinen kan behandle flere områder på samme tid. Det vil typisk være nødvendigt med to behandlinger i maveregionen, og behandlingstiden kan derfor variere fra 45 til 60 minutter.
»CITYCARE VAR GODE TIL AT RÅDGIVE OG FORTÆLLE, PRÆCIS HVORDAN PROCEDUREN VAR, HVAD DER SKULLE SKE, SAMT HVORDAN VI KOM IGENNEM DET. DET GJORDE MIG TRYG AT VÆRE HOS DEM PÅ KLINIKKEN.«
– Charlotte
Hvor bliver fedtet af efter behandlingen?
Man vil ikke umiddelbart kunne se nogen forskel lige efter behandlingen. Resultatet vil begynde at vise sig efter et par uger. Efter behandlingen med fedtfryseren fjernes fedtcellerne permanent, og de enkelte celler kan ikke vokse tilbage eller genskabes. Således har man færre fedtceller efter behandlingen, end man havde før. Under behandlingen bliver ca. 20-30 % af fedtcellerne ødelagt.
Hvem vil typisk få lavet en fedtfrysning?
Den ideelle kandidat til fedtfrysningen er en person, som ligger inden for grænsen af 0 til 30 kg af deres idealvægt, og som enten har tabt sig eller er i færd med at tabe sig. Årsagen er at fedtfrysningen ikke er en behandling som en fedtsugning, og det vil ikke forårsage et direkte vægttab. Fedtfrysningen nedbryder og ødelægger ganske enkelt dine fedtceller i det behandlede område, og idet kroppen hele tiden skaber og opbygger fedt vil det bare blive lagret et andet sted. De områder, som kan behandles, er de ”fedtbuler”, som man kan have i sin hånd og klemme omkring. Som et eksempel kan nævnes de ”håndtag”, som mange har på siden af kroppen, og fedtdepoter på ydersiden eller indersiden af lårene.
Er behandlingen permanent?
Ja, det er den faktisk. Hvis man antager, at du skrumper 10 % ved 10 % ødelæggelse af fedtcellerne, så er det permanent. Dog er det stadig muligt at forøge vægten i området, hvor behandlingen er foretaget.
Kan behandlingen gentages?
Ja, det kan den. Efter en behandling ser man typisk 20-30 % fjernelse af fedtvævet. Det endelige resultat af hver enkelt behandling, ses/mærkes efter ca. 2-3 måneder. Mange oplever resultater/effekt tidligere i form af strammere væv og fasthed (meget forskelligt fra person til person samt behandlings område). Behandling af samme område kan dog gentages tidligst efter 6-8 uger. Et rigt dagligt indtag af væske/vand vil få skyllet de døde fedtceller hurtigere ud (igennem urin).
Hvad kommer der til at ske med min hud?
Huden har evnen til at udvide og trække sig sammen, hvorfor din hud selv trækker sig sammen i takt med fedtreduktionen.
Er der nogen risiko ved behandlingen?
Efter behandlingen kan huden være følelsesløs og kold, men der er ingen smerter eller bivirkninger. Du kan fortsætte din hverdag efter behandlingen, og du vil ikke opleve nogen gener.
Du kan få en fedtfrysning, hvis du ikke:
- er overvægtig (dvs. have et BMI over 35)
- er gravid
- har pacemaker
- lider af en blødersygdom
- tager blodfortyndende medicin
- er alvorligt syg
- har kræft
- har brok
- har nedsat leverfunktion
- har eksem, åbne sår eller infektion i det ønskede behandlingsområde
- har fået foretaget en fedtsugning i det ønskede behandlingsområde