EMS-BEHANDLING
Bagrund for behandlingen
Hos CityCare vil du kun blive behandlet af faguddannede behandlere, sygeplejersker og læger, der stiller mindst lige så store krav til resultatet af din behandling, som du selv gør, og vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens retningslinier. Per Bjerregaard er en af Danmarks mest anerkendte plastikkirurger, og det er ham, der gennemfører en del af konsultationerne hos CityCare, mens dygtige sygeplejersker og faguddannede behandlere står for de konkrete behandlinger.
Træning uden sved på panden
EMS står for elektrisk muskelstimulering og er det nyeste inden for fitness og kropspleje. De elektriske signaler fra det individuelt indstillede program stimulerer musklerne på et højt, intensivt og progressivt niveau, men uden overanstrengelse og komplikationer. De elektriske signaler får dine muskelfibre til at arbejde på samme måde, som hvis du gav den fuld gas i fitnesscentret, bare mere skånsomt.
35 minutters EMS-behandling svarer til at tage 20.000 mavebøjninger, men du kommer ikke engang til at få sved på panden. Du kan med andre ord få alle fordelene ved fysisk træning, mens du ligger og slapper af.

Book en gratis konsultation
Book en gratis konsultation for at høre mere, eller book din behandling direkte i vores bookingsystem. Forudgående konsultation er kun et krav ved plastikkirurgiske behandlinger (fx før din første botoxbehandling) og ikke ved kosmetiske behandlinger (fx EMS) eller ved efterfølgende plastikkirurgiske behandlinger, som du bare kan booke i vores bookingsystem.
EMS bruges til mange forskellige formål
- Op til 19 % øget fedtforbrænding
- Op til 16 % øget muskelmasse
- Muskelgenoptræning (fx efter en operation)
- Forebyggelse af muskelsvind
- Øget blodcirkulation
- Forbedret mobilitet
- Forebyggelse og afslapning af muskelspasmer
- Forhindring af muskulær ubalance
- Kosmetisk muskeltoning
Sådan foregår det
Elektriske signaler stimulerer musklerne, så de trækker sig sammen på samme måde, som hvis du trænede musklerne i fitnesscentret. Musklerne bliver ikke belastet i samme grad som ved hård fysisk træning, men du vil mærke en prikkende og stikkende fornemmelse, fordi musklerne trækker sig sammen. Jo mere stimuli du mærker, jo bedre.
EMS-behandling er især velegnet til genstridige fedtdepoter (fx på maven), som ikke bliver mindre, ligegyldigt hvor meget du træner.
Fordelen ved EMS-behandling frem for fx kun fedtsugning eller fedtfrysning er, at musklerne også stimuleres. Det betyder, at du ved behandling af fx maveområdet får stærkere mavemuskler, hvilket ofte vil betyde et pænere resultatet, end hvis du “kun” fik fjernet fedt i området. Det samme gør sig gældende på ballerne. Hvis du er utilfreds med udseendet på dine baller, overvejer du måske kirurgi (populært kaldet “brazilian buttlift”), men EMS kan være et fornuftigt alternativ. Fordi musklerne trænes, opnår du ofte ved EMS-behandling et spændstigere udseende end ved kirurgiske indgreb, hvor der enten fjernes fedt eller tilføjes/flyttes fedt for at skabe fylde de ønskede steder.
EMS er en evidensbaseret behandlingsform, som bygger på den nyeste forskning inden for elektromagnetisk teknologi. Nedenfor har vi samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål om EMS-behandling.
»CITYCARE VAR GODE TIL AT RÅDGIVE OG FORTÆLLE, PRÆCIS HVORDAN PROCEDUREN VAR, HVAD DER SKULLE SKE, SAMT HVORDAN VI KOM IGENNEM DET. DET GJORDE MIG TRYG AT VÆRE HOS DEM PÅ KLINIKKEN.«
– Charlotte
Kan EMS-behandling erstatte træning, fx i forbindelse med ønsket vægttab?
Hvis du ønsker et varigt vægttab, kan EMS-behandling ikke erstatte systematisk træning og kostomlægning. Det er en løsning for dig, der har et BMI under 27, og som ønsker at blive strammet op og opnå ekstra resultater, som ellers ville kræve meget tid i fitnesscentret. Hvis du har et BMI over 27, anbefaler vi, at du taber dig på anden vis, før du får en EMS-behandling, fx ved kostomlægning, træning eller Fedtfrysning.
Kan EMS-behandling kombineres med fedtfrysningsbehandling?
Du kan sagtens kombinere fedtfrytsning og EMS-behandling, og du kan også få behandlingerne samme dag. Fedtfrysning slår fedtcellerne ihjel, og med EMS-behandlingen øges fedtforbrændingen, og musklerne opbygges. Derfor opnår du faktisk ofte endnu bedre resultater ved at få de to behandlinger i forlængelse af hinanden og gerne på samme dag.
Hvor ofte kan/skal man blive EMS-behandlet?
Der er ingen grænse for, hvor mange gange man kan få EMS-behandling. For at opnå det mest optimale resultat anbefaler vi 2-3 ugentlige behandlinger, men hvis du også træner ved siden af, kan en enkelt ugentlig behandling være nok. Du vil typisk opleve synlige og mærkbare resultater efter 6-8 behandlinger. Netop af den grund tilbyder vi EMS-behandling i pakker med enten 6 eller 8 behandlinger. Se mere under Priser.
Hvor lang tid tager behandlingen?
En behandling af et enkelt område tager typisk 35 minutter, men man kan også vælge at få behandlet flere kropsdele samme dag. I så fald vil behandlingen tage længere tid, og den præcise varighed af behandlingen afhænger derfor af både din kropsbygning og dine ønsker.
Hvordan forbereder jeg mig forud for min behandling?
Der er nogle enkelte ting, som du skal være opmærksom på, før du kommer til behandlingen.
1) Der skal være gået mindst en time, siden du sidst har spist noget, når du møder til din aftalte behandling.
2) Du skal have fjernet alle smykker af metal, før din behandling påbegyndes.
3) Du kan ikke bruge nogen elektroniske devices (smartphones, smartwatches o.l.), mens du får din behandling. Det kan derfor være en god idé at tage en bog eller et ugeblad med, som du kan læse i, mens du er under behandling.
Hvilke områder kan behandles?
Alle kropsdele kan som udgangspunkt behandles med EMS, og du kan derfor få behandlet lige det område, du ønsker. De fleste ønsker behandling af mave, baller, baglår/deller under baller, deller på ryggen i bh-området, arme eller ben, men tal med din behandler, hvis du ønsker behandling af et andet specifikt område.
Kan alle få EMS-behandling?
De fleste kan som udgangspunkt for EMS-behandling, men for at kunne opnå gode resultater af behandlingen, bør du have et BMI under 27. Husk at fjerne alle smykker før behandlingen. Du kan ikke få EMS-behandling, hvis du har pacemaker eller anden indopereret medicinsk udstyr (herunder også fx kunstig hofte eller skruer i knoglerne), har svagt hjerte eller lider af en hjertesygdom, lider af en cerebrovaskulær sygdom, eller hvis du er gravid eller ammer.